En sand tidsrøver!
Papirarbejde kan være tungt og tidskrævende, både når det skal udarbejdes og når det skal opdateres. Lovgivningen om egenkontrol og mækninger kan være svær at holde styr på samtidig med, at man gerne vil fange kundernes interesse på hjemmesiden og i foldere.
Egenkontrol
Egenkontrol er grundlæggende for den måde medarbejderne håndterer fødevarer, rengøring og hygiejne. Lovgivningen stiller sine krav, men det er medarbejdernes udførsel og dermed deres forståelse af egenkontrolprogrammet, som gør at kravet bliver mødt. Derfor er et enkelt og gennemskueligt egenkontrolprogram en nødvendighed for fødevirksomheder.
Jeg tilbyder udarbejdelse, opdatering og formidling af din virksomheds egenkontrolprogram. Jeg inddrager medarbejderne i processen, så de er opmærksomme på hvad og hvorfor hvert element er vigtigt.
Mærkning
Bedst før eller Sidste anvendelsesdato? Hvilke andre oplysninger skal fremgå af etiketten? Det kan være svært at finde ud af præcis hvilke oplysninger jeres fødevareprodukt skal have på mærkatet. Reglerne er komplicerede, men nødvendige så forbrugeren får tilstrækkelig viden om produktet og myndighederne har mulighed for at føre tilsyn.
Jeg vejleder om mærkningen af de produkter i udbyder i forhold til den nyeste lovgivning på området.
Markedsføring
Informationsmaterialer tager tid og kræfter at holde opdateret og bliver hurtigt forældet om det er på papir eller hjemmesider. Kunden skal holdes til med nyheder og fanges af det univers i ønsker at skabe, så det er jer der bliver valgt fremfor konkurrenten. Derfor er skarpe tekster en nødvendighed.
Jeg udarbejder nyt materiale eller opdaterer det eksisterende, så det både er relevant og interessant for modtageren.